3. Guide til dokumentation ved oprettelse af en reklamation

​​​​​​​- Deform madras

Vi har brug for følgende billeder: Tag kernen (selve madrassen) ud af betrækket og tag billeder tæt på det deforme område. Kan man se fjedrene, da tag billeder af dette. På madrasserne/kernerne er der også et label eller lasertekst. Tag billeder af dette, da info kan spore kernen/madrassen tilbage til produktion. Tag også billeder af hele sengen, så vi kan se størrelsen på deformiteten. Til sidst notér fasthed.

- Fordybning i madras

For at kunne dokumentere fordybningen har vi brug for følgende billeder.

Kan kernen/madrassen tages ud af betrækket gøres dette og placeres på et helt plan underlag/gulv, da ujævnt underlag kan påvirke opmålingen. Dette er for at udelukke at fordybningen stammer fra bunden. Bemærk at ved Auping skal topbetrækket ikke lynes af.

Tag billede af label eller lasertekst på kernen/madrassen, så vi kan spore den tilbage i produktionen.

Find nu langt fast kosteskaft, vaterpas eller anden lige genstand og en tomstok eller lineal.

Det er forskelligt fra mærke til mærke, om der skal måles på langs eller på tværs af kernen. Det er et spørgsmål om antal zoner og konstruktion.


Langs: Dunlopillo, JENSEN,

Læg den lange lige genstand fra hovedende til fodende af kernen, der hvor problemet er. Dette gøres ved hver kerne, som har et problem, så har du en 180 seng med 2 kerner, da måles 2 gange.

Tag målegenstanden og mål dybden fra den lige genstand og ned til kernens overflade, hvor der er dybest. Her er det vigtigt, at du ikke kommer til at presse linealen/tomstikken ned i kernen, men den let ligge ovenpå fladen. Tag et læsbart foto af målingen ved at placere kameraet tæt på, vigtigt at tage det i direkte vinkel på målingen.

Tag nu billede af hele kernen, hvor lige genstand og lineal/tomstok stadig er på kernen. Dette er for at kunne se omfanget af problemet og sikre opmåling er sket korrekt.

Notér fasthed.


Tværs: Wonderland, Tempur, Auping, Viva

Læg den lige genstand på bredden (fra sidekant til sidekant) af kernen, der hvor problemet er. Dette gøres ved hver kerne, som har et problem, så har du en 180 seng med 2 kerner, da måles 2 gange.

Tag målegenstanden og mål dybden fra den lige genstand og ned til kernens overflade, hvor der er dybest. Her er det vigtigt, at du ikke kommer til at presse linealen/tomstikken ned i kernen, men den let ligge ovenpå fladen, se evt. link hvordan tomstok kan placeres uden at holde den. Tag et læsbart foto af målingen ved at placere kameraet tæt på, vigtigt at tage det i direkte vinkel på målingen.

Tag nu billede af hele kernen, hvor lige genstand og lineal/tomstok stadig er på kernen. Dette er for at kunne se omfanget af problemet og sikre opmåling er sket korrekt.

Notér fasthed.


- Mislyde

I dette tilfælde er en lille video meget anvendelig, da vi har mulighed for at se hvor lyden stammer fra og høre lyden.  Gerne vær 2 til at optage den og tag den lidt fra afstand, så vi kan se hvor på sengen i trykker for at fremkalde lyden.


- Defekte dele

Notér om problemet er opstået i forbindelse med levering og/eller montering. Var der her mulighed for at tjekke om emballage var intakt og om der er underskrevet med forbehold. Denne information bruges internt.

Tag billeder af skaden og evt. emballagen. Gerne tæt på og langt fra, så vi kan se, hvor på sengen skaden forefindes.

Skriv en kort beskrivelse af levering/monteringen eller skaden og inkludér relevant information.

Du er også velkommen til selv at komme med løsningsforslag. Her skal forstås, at er der fejl og mangler er vi forpligtet indenfor reklamationsretten og under vores garantier og udbedre fejlen, men i nogle situationer kan løsningen være et gavekort, f.eks hvis der er kommet lidt snavs på madrassen, så kan det måske ordnes med mild sæbevand af dig og så et gavekort som kompensation, i andre tilfælde kræves selvfølgelig en ombytning af delen. Vi vil tage dit forslag i betragtning, men kan ikke garantere vi kan imødekomme det.

Det er muligt at få møbelmontør ud og tjekke sengen og lave den nødvendige dokumentation, men vær dog opmærksom på, at findes der ikke fejl og mangler, men det blot kunne afhjælpes ved f.eks. almen vedligeholdelse eller sengen er anvendt uhensigtsmæssigt, f.eks. sidde på eleveret fodende og løftearmen derfor er bøjet, faktureres kunden besøget.


- Forkerte- og manglende varer

Lav kort beskrivelse om hvad der mangler eller er forkert samt andet relevant information.


- Motor og fjernbetjening

Først vil vi bede dig om at fejlsøge:

·        Tjek, at motoren er tilsluttet strøm, stikkontakten er tændt og der er strøm i kontakten.

·        Sikre at kablet ikke er trukket ud eller sidder i, stik i motoren under sengen.

·        Tjek batterierne. Gælder for fjernbetjeninger med mulighed for at udskifte batterier.

·        Forsøg at parre en fjernbetjening som virker (fra den anden seng) til sengen som ikke virker, for at sikre, at det ikke er motoren som er i stykker.

·        Forsøg at bytte strømkablet i motoren med strømkabel fra den seng/side som fungerer.

·        Forsøg at genparre motor og fjernbetjeningen.

·        Tjek om børnesikring er aktiveret.

·        Par nu fjernbetjening og motor – Dette gøres forskelligt afhængig af brand - Se evt. under MANUALER på forsiden af Kundeserviceportalen. 

Dokumentation:

Hvis det efter fejlsøgning, se ovenfor, konstateres at det er motoren, så skal vi bede om at billede af label på motor.

Hvis det efter fejlsøgning, se ovenfor, konstateres at det er fjernbetjeningen, så skal vi bede om et billede af label på fjernbetjening og evt. label, hvis det er det på den.

Hvis det efter fejlsøgning, se ovenfor, konstateres at det er løftearmen, så skal vi bede om et billede af skaden/svejsningen. Svejsningen kan være gået op i den krog, som er hægtet på stangen under motoren. Motoren skal altså tages af for at konstatere dette. Svejsning vil typisk gå op, hvis man har sat sig på eleveret del.



- Leverings - og monteringsskader

Skriv en kort beskrivelse af levering/monteringen eller skaden og inkludér relevant information, hvor du inkluderer nedenstående:

Notér om problemet er opstået i forbindelse med levering og/eller montering. Var der her mulighed for at tjekke om emballage var intakt inden levering/ montering.

Blev der er underskrevet med forbehold og/eller hjalp montøren med at vise, hvor man kunne underskrive med forbehold. Fortalte montøren selv om skaden eller opdager du den bagefter?

Tag billeder af skaden og evt. emballagen. Gerne tæt på og langt fra, så vi kan se, hvor på sengen skaden forefindes.

Du er også velkommen til selv at komme med løsningsforslag. Her skal forstås, at er der fejl og mangler er vi forpligtet indenfor reklamationsretten og under vores garantier at udbedre fejlen, men i nogle situationer kan løsningen være et gavekort, f.eks hvis der er kommet lidt snavs på madrassen, så kan det måske ordnes med mild sæbevand af dig og så et gavekort som kompensation, i andre tilfælde kræves selvfølgelig en ombytning af delen. Vi vil tage dit forslag i betragtning, men kan ikke garantere vi kan imødekomme det.




Powered by FocalScope